Noget jeg har haft lyst til at tale om for lang.

Hvad er det for noget ?

Jeg taler tre europeiske sprog. Det vil sige fransk, dansk og engelsk. Så tilhører de det samme kulturelle areal og er relativt tætte. Det vil havde været mere voldsom med andre sprog, som asiatiske eller afrikanske.

Så faktisk… Jeg bruger hver dag fransk, dansk og engelsk.

Jeg læser fransk hver dag, i aviser, på internettet, og jeg taler fransk regelmæssigt. Der er den fransktalende klub i Århus - C.A.F.E for dem der kender: club associatif des francophones enthousiates - og jeg møder regelmæssigt fransk- eller fransktalere overalt.

Jeg arbejder på dansk, jeg træner bueskytter, jeg læser … på dansk.

Jeg ser tv, YouTube på engelsk, jeg læser også på engelsk. Nej, men ærligt talt, så læste jeg fornylig hele The Expanse (også tv-serien) i den originale amerikanske engelske version.

Jeg har en god del af mit sociale liv på engelsk. Eller dansk. Eller fransk. Altså, på en blanding af disse sprog faktisk.

Polyglotte power ! Sådan !

Hvad sker der når man taler flere sprog ?

So, it can happen that I don’t remember what language I am talking in.

Ups…

Ja, så faktisk… Så husker man ikke hvilken sprog man taler. Eller hører for den sags skyld. Det virker bare.

Det er ret underligt at høre et spørgsmål og derefter høre sig selv svare … men ikke på det gode sprog.

Whaaaaaaat ?

Det sker især når jeg ser eller lytter til en video på fransk eller engelsk. En kollega kommer forbi og stiller mig et spørgsmål. Og fordi hjernen i øjeblikket kører på videoens sprog, ville jeg svare på dette sprog.

Og derfor blander jeg ofte sprogene…

Ja, når jeg skal skifte mellem sprog, bliver jeg forvirret. Jeg skal virkelig fokus og gøre en indsats for at få det ud på det rigtige sprog.

Når jeg har oplevet en begivenhed, vil jeg gerne tale om den, fortælle om den på det sprog, jeg oplevede den på.

En konference, som jeg har været med, ville jeg tale meget bedre om på det pågældende sprog. Da denne konference fandt sted i en specifik kulturel kontekst med et specifikt ordforråd, vil det bedre fremstå på dette sprog.

Som en lille smag af privilegier…

Det er blevet så almindeligt for mig at læse eller se tv på engelsk, at jeg glemmer, at resten af mine venner, specielt Franskmændene, ikke er så heldige.

Jeg har f.eks. ofte lyst til at dele eller sende en artikel, en tekst eller en video på engelsk til mine venner.

Men så sveder det ud : disse venner kun taler fransk. Så jeg er nødt til at dele en oversættelse med dem. Det er fint til et kort uddrag. Det er langt mindre indlysende for komplekse kulturelle elementer som avisartikler om geopolitik.

At have tre sprog har åbnet mig op for flere kulturer og synspunkter. Især engelsk, moderne latin, naturligvis. Men ikke kun det.

Nu kan jeg snakke med folk fra hele verdenen. Idaho, Australien eller Israel… Ingen problem. Jeg forstår bedre deres synspunkt og hvad er vigtigt for dem.

Man tager tilbage til Moren alligevel.

Men jeg bander stadig på fransk, og det er sådan, mine kolleger forstår, at jeg arbejder på en vanskelig opgave. Fordi stærke følelser som glæde eller frustration kommer lettere frem på mit modersmål.

Hvor sjovt, at ingen kommer og spørger mig om noget, når jeg bander som en tropper. Selv om ingen forstår det!